HUSKOKKEN
  • forsiden
  • Bloggen
  • OM
  • kontakt
  • sanke guide

Spaghetti med fedtfattig cremet sauce og krydderurter

3/30/2020

Kommentarer

 

Fedtfattige grund sauce du kan bruge til mange forskellige pastaretter

Picture
Klik for at indstille brugerdefineret HTML

Denne her er i perioder en af mine favoritter, det tager nemlig ikke længer tid at lave end det tager og koge pasta og så er det samtidig top lækkert og kan varieres i utallige retninger.

Jeg har før delt denne pasta sauce, bare med andet fyld. For den her sauce går godt med SÅ mange forskellige pasta retter, alt lige fra fisk til krydderurter som her. Det behøver selvfølgelig ikke kun være til pasta. Jeg har ofte også lavet den som en lun kartoffelsalat om sommeren, fyldt med alverdens krydderurter, hvilket den også passer fantastisk til. Så prøv dig frem, hvad der er din favorit smag, eller lav den som her spækket med krydderurter.

Den er god så længe den sig creme sig lækkert rundt om noget. Hvis du vil lave en sauce der skal øses op med ske og hældes over noget, så vil jeg ikke anbefale denne.

Bonusen er at den er mere fedtfattig end fløden. 
Dog er det stadigvæk ikke en ”slanke Sauce” men helt klart meget mere fedtfattig og et godt alternativ, hvis man gerne vil være lidt sunder i hverdagen.
Skal være sunder endnu, så skift spaghettien ud, med for eksempel soya pasta, kålrabispagetthi, eller squash fettuccine.


DET HER SKAL DU BRUGE


(2 pers).
Du kan bruge lige præcis de krydderurter du bedst kan li´ hovedsagen er at du bruger rigeligt af dem.
1 lille bund basilikum
1 lille bundt persille
1 lille bundt koriander 
1-2 spsk. Flødeost (jeg bruger Philadelphia).
ca. 1 dl mælk.
1 lille fed hakket hvidløg.
1 knivspids cayennepeber.
Salt og friskkværnet peber.
Frisk mild chili i tynde skiver
Revet frisk parmesan  


SÅDAN HER GØR DU


Sæt vand over til spaghetti og kog den al dente.
Hak krydderurter groft.

opvarm en pande med høj kant til mellem varme, læg en klat af flødeosten på panden og tilsæt mælken lidt efter lidt under omrøring. Tilsæt hakket hvidløg og Cayennepeber.
Jo længer saucen står på varmen jo tykkere bliver den, men du kan altid tilsætte lidt mere mælk, hvis den er blevet for tyk. Konsistensen skal være cremet så den hænger ved pastaen.

Vend saucen og de friske krydderurter i spaghettien, drys med revet parmesan og chili..spis straks.


Enjoy
Huskokken❤️

PS. Jeg vil rigtig gerne høre hvad du syntes, hvis du prøver nogle af mine opskrifter, eller hvis du har spørgsmål;)
Kommentarer

Spaghetti med fedtfattig ultra lækker cremet champignon sauce

3/27/2020

Kommentarer

 

Et godt alternativ til fløde

Picture
Huskokken elsker alt med fløde, men det giver mig desværre mavekneb, så derfor har jeg eksperimenteret i hvad der kan give samme lækre cremede fornemmelse, uden efterfølgende mavepine.

Bonusen er at den er lidt mere fedtfattig end fløden. 
Dog er det stadigvæk ikke en ”slanke Sauce” men helt klart meget mere fedtfattig og et godt alternativ, hvis man gerne vil være lidt, sunder hverdagen.

Jeg bruger denne her sauce som en ”grund sauce” i mange retter med spaghetti, fordi den giver denne her lækre cremede følelse som bare er top lækker til spaghetti. 

Nogle gange laver jeg den med små al dente kogte broccoli buketter, andre gange vælter jeg en masse friske hakkede krydderurter i, eller du kan tilsætte en en ½ dåse koncentreret tomat og en tsk paprika, det smager virkelig også super godt..især med lidt revet parmesan på til sidst ❤

Et andet meget stort plus i denne ret er at det tager ikke længere tid at lave end det tager at koge spaghetti..Det kan huskokken godt li´:D

DET HER SKAL DU BRUGE

(2 pers).
1 stor bakke champignon eller andre svampe.
1-2 spæk. Flødeost (jeg bruger Philadelphia).
ca. 1 dl mælk.
1 lille fed hakket hvidløg.
1 knivspids cayennepeber.
Salt og friskkværnet peber.
Krydderurter (jeg er glad for koriander, basilikum og persille).

SÅDAN HER GØR DU

Sæt vand over til spaghetti og kog den al dente.
Rens champignon og snit dem i skiver af ca.4-5 mm.

Svits dem på en forvarmet pande i lidt olie, ved god varme. 
Når de er brunet skruer du ned på svag til middel varme og tilsætter flødeost og hakket hvidløg under omrøring. 

Tilsæt mælken lidt efter lidt og under stadig omrøring til du har den cremede konsistens du gerne vil have. 

Bliver den lidt for tynd lader du den koge lidt mere ind, bliver den for tyk tilsætter du bare lidt ekstra mælk.

Smag til med salt, peber og cayenne.
Vend saucen i spaghettien, drys med krydderurter og spis straks.

BONUS INFO

Det er vigtigt at panden er varm, INDEN du kommer dine dine champignon/svampe på. Hvis panden ikke er varm nok, afgiver svampene alt deres væske og bliver kogt i deres egen væske i stedet for at stege og brune. Stegning fremhæver svampenes umami smag. 
Når de bliver kogt, får de ofte en lidt jernagtig kedelig smag og de bliver kedelige i konsistensen.

Enjoy
Huskokken❤️

PS. Jeg vil rigtig gerne høre hvad du syntes, hvis du prøver nogle af mine opskrifter, eller hvis du har spørgsmål;)
Kommentarer

Halleluja for krydderurter

3/26/2020

Kommentarer

 

Krydderurter er svaret

Picture

Jeg kan ikke leve uden..

Jeg er kæmpe fan af krydderurter og storforbruger af dem i alle afskygninger, faktisk er mit forbrug så stort at det er helt ondsvagt at jeg ikke har dem i krukker alle vegne i min have..men arrrk og dyyybt suk, jeg er bare ikke god i en have (men heldigvis i et køkken).
​

Det krydderurter kan ud over at være sunde

Jeg bruger krydderurter i nærmest alt og det er ikke en gang fordi de er spækket med sundhed, det er selvfølgelig en bonus. Jeg bruger dem fordi de pifter alt op, de er så fyldt med smag at de kan få den kedeligste ret til at smage af noget og ovenikøbet også få det til at se lækkert og indbydende ud. 
Men altså en lille tysk persille eller basilikum som pynt på toppen af din mad, det er ikke nok..ikke efter min smag ihverfald. Jeg bruger nemt en dusk persille og en dusk basilikum på et par dage.

Hvor kan du bruge krydderurterne

Mine favoritter er Koriander, basilikum, persille og purløg og og og... ​Jeg bruger som sagt krydderurter i alt, for det pifter smag helt utroligt megt op. Koriander i asiatiske retter, basilikum til pastaretten, persillen med dressinger og til fisk, purløg på min rugbrødsmad eller bare en god blanding af det hele mixet ned i min salat. Der er ingen regler så det er bare at lege og prøve dig frem, hvad dine smagsløg er til.

​Kh. Huskokken
Kommentarer

Det er næsten som et Kinderæg.. du får 3 opskrifter til din lækkersulte og alle sammen sukkerfri

3/25/2020

Kommentarer

 
Picture
Havregrød med blåbær og topping

Havregrød når du er lækkersulten..JA tak

Jeg er ikke ”morgenmad spiser typen”, men nogle gange hvis jeg bliver lækkersulten, så laver Huskokken havregrød til mig;)


Jeg spiser ikke sukker, det vil sige jeg spiser ikke slik, kage, desserter, is og den slags, men det sukker der er i for eksempel det brød jeg køber, eller især den vin jeg drikker, er jeg glad for og vil IKKE undvære


Så når jeg bliver trængende efter lækkert, så må huskokken i det kreative køkken.


Her er tre eksempler på sukkerfri lækkerier efter mit hjerte (og mundvand).


Alle dele kan du bruge til morgenmad, til at stille din lækkersult, til del af en lækker brunch eller en sukkerfri dessert.


Læs mere
Kommentarer

Sukkerfri æblekage med smuler dej

3/25/2020

Kommentarer

 
Picture

Grov chrunch til æblekage med ølandsmel


Lækkert? Ja for pokker!! Men der kræver en lur bagefter hvis du spiser den hele på en gang som vi gjorde.


Det eneste vi manglede var piskefløde, syntes ikke det gav mening at gå i netto kun for det. Men heldigvis havde vi flødeskum på dåse..og det var bedre end ingen flødeskum.


Denne her æblekage er med en lidt grov chrunch, hvilket jeg syntes er vildt lækkert, men hvis du enten ikke er til det grove, eller ikke har ølands mel, så erstatter du bare med hvedemel.


 Jeg spiser ikke sukker (med mindre det er i den vin jeg drikker), jeg bruger gerne kokospalmesukker eller honning når jeg er i det søde køkken.

Det her skal du bruge

5 æbler.
100 g smør.
75 g palmesukker.
50 g hvedemel.
50 g ølands mel.
50 g havregryn.
Lidt vanilje pulver
1 spsk kanel.

Sådan her gør du

Skær æblerne i tern. Jeg skræller dem ikke, det gør dem lidt mere faste, men du kan sagtens skrælle dem hvis du bedst kan li’ dem når de er lidt smattede. 


Vend æblerne i kanelen. 
Fordel æblerne i et tærtefad smurt med smør.


Skær smør i tern og blad sammen med de tørre ingredienser. 
Det skal ikke blive til en fast klump. Når det er en smulret “dej” fordeler du over æblerne.


Bages i en FORVARMET ovn 180 grader i 25-30 minutter.


Lad den køle lidt ad (hvis du kan) og spis med flødeskum eller cremefraiche.


Enjoy
Kh. Huskokken❤️

PS. Jeg vil rigtig gerne høre hvad du syntes, hvis du prøver nogle af mine opskrifter, eller hvis du har spørgsmål;)


Kommentarer

En af de hurtige fra Huskokken - Spidskåls salat med frisk tun.

3/25/2020

Kommentarer

 
Picture

Ægte fastfood på huskok måden


Denne her salat kræver nærmest ingen ting, der er få råvare i den, den max 15 minutter at lave, den smager fantastisk og den ligner noget der kunne blive serveret på en fancy cafe. MEN altså turbo simpel og hurtig at lave. 


Den mætter godt pga spidskålen..kål giver en god mæthed der vare længere. 


Hvis du er ”bange” for ikke at blive mæt nok, så kan du komme for eksempel edamame bønner, kikærter, linser, eller andet i det giver en tunger mæthed, eller du kan spise et godt stykke brød til..eller lave en støre portion.


Min livret er alt med tun, jeg elsker det simpelthen især rå tun og derfor også noget jeg spiser ofte, men en variation hvis ikke du er til tun, kunne være laks, nogle strimler af en stegt bøf, hvis ikke man vil undvære kødet, eller  lidt kylling.
Alle dele passer rigtig godt til.

Det her skal du bruge


Salaten:
Fint snittet spidskål 2 store håndfulde
Fint snittet icebergsalat 1 håndfuld
1 håndfuld granatæble
100-150 g frisk rå tun i gode tern
2 stk snittede forårsløg
1 lille bundt koriander


Marinade til tun:
¼ dl. god soya (eller den soya du har) 
Saften fra ½ lime
Tørrede chili flager 


(opskriften er til 1 person)


Snit salaten, forårsløg og koriander, bland den sammen i en skål med granatæble.
Skær tun i tern.
Bland soya med limesaft og smag til med chili flager. Vend tun i soya og fordel hen over salaten. Spis med det samme.

Bonus info fra Huskokken


Hvis du vil lave salaten i forvejen, så vær opmærksom på først at blande marinaden i lige inden servering. 
Limesaft får tun til at blive kedelig i farven og se uappetitlig ud.


Hvis du som jeg er den dovne type og syntes granatæble er noget juks at stå og dimse med, så fås de heldigvis pillede, både som ferskvare og på frost


Når jeg skriver god soya så er det fordi, der virkelig er forskel i smagen på soya..soya er ikke bare soya. De findes i både lyse og mørke, nogle meget saltede og skarpe i smagen, andre nærmest parfumerede.
Min yndlings soya er fra den kinesiskekoebmand.dk 
Den er i den lidt dyre ende (138 kr) men indeholder så til gengæld 1 l og vare derfor længere end de mindre flasker man oftest køber i supermarkederne.  


Enjoy
Kh. Huskokken

PS. Hvis du kaster dig ud i salaten, så vil jeg elske en kommentar fra dig og har du spørgsmål, så fyr løs.
Kommentarer
    Picture

    Huskokken

    Få inspiration til at lege i dit køkken. Gør noget andet end det du plejer og gør det let, spring over hvor gærdet er lavest og kom succesfuldt i mål med det..


    Kategorier

    Alle
    Aftensmad
    Dressing
    Drinks
    Fisk
    Frokost
    Mexikansk
    Morgenmad
    Salat
    Skaldyr
    Sukkerfri Dessert
    Thai
    Vegetarisk


    Arkiv

    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020


    RSS-feed

Tak fordi du kiggede forbi min blog..håber at se dig snart igen.
​Kh. Sine Parez/Huskokken


  • forsiden
  • Bloggen
  • OM
  • kontakt
  • sanke guide